Hos 103 Rådgivende Ingeniørselskab er vi eksperter i avancerede støjberegninger og simuleringer. Med vores dybdegående ekspertise og mange års erfaring hjælper vi kommuner, bygherrer, arkitekter og ingeniørfirmaer med at modellere, analysere og optimere støjudbredelsen fra vejtrafik.
Vi udfører præcise støjberegninger i overensstemmelse med danske og internationale standarder, herunder Miljøstyrelsens retningslinjer. Vores beregninger danner grundlag for støjredegørelser, VVM-undersøgelser, lokalplanlægning og miljøgodkendelser.
Hvad er støjberegninger?
Støjberegninger anvendes til at undersøge støjudbredelsen fra vejtrafik. 103 Rådgivende Ingeniørselskab kan simulere, hvordan støjen breder sig i omgivelserne, og vurdere effekten af forskellige støjdæmpende foranstaltninger som f.eks. støjskærme og -volde.
Hvorfor er støjberegninger vigtige?
Støjberegninger er afgørende for at kunne dokumentere støjniveauer i forbindelse med byplanlægning, VVM-undersøgelser og miljøgodkendelser. Forudsigelsen af støjudbredelse fra nye veje og trafikforhold, inden de etableres, bruges til at sikre, at omgivelserne ikke udsættes for støj, der overskrider grænseværdierne, der fastsættes af myndighederne.
Viser det sig, at ændringer i vejtrafikken, f.eks. nye veje eller ændrede trafikmængder, giver overskridelser, vurderes effekten af støjdæmpende foranstaltninger (f.eks. støjskærme, lavstøjsbelægninger).

Hvordan udfører 103 støjberegninger?
For at udføre støjberegninger indsamles der først information om det område, der skal beregnes på. Der samles data om terrænet, overflader, bygninger og andet, der har indflydelse på støjens udbredelse. Ud fra disse data laves der en model af området. I modellen indsættes vejtrafikken som støjkilde. Når modellen er opbygget, udvælges det område eller de punkter, hvori det ønskes at undersøge støjen.
Beregningerne præsenteres ofte som støjkort (visualisering af støjniveauer i området), facadestøjkort (støjniveau for hver etage i bygninger) eller punktberegningskort (støjniveau for udvalgte punkter i området, f.eks. i skel).
103 Rådgivende Ingeniørselskabs støjberegninger anvendes bl.a. til VVM-undersøgelser, lokalplanlægning, støjredegørelser og dimensionering af støjafskærmning.

Hvorfor lave støjberegninger frem for støjmålinger?
Støjens udbredelse er afhængig af mange forskellige faktorer, bl.a. vind og temperatur. Udfører man en enkelt kortvarig støjmåling, tager man ikke højde for de forskellige relevante faktorer, hvorimod beregningerne oftest er gennemsnitsberegninger over et årsgennemsnit med vægtning, hvor støj i aften- og natteperioderne vægtes højere.
Støjmålinger udføres i mindre geografiske områder eller i et punkt, mens støjberegningerne kan udføres enten i udvalgte punkter eller i et større område.
Støjmålinger kan kun udføres i det gældende scenarie eller ved ressourcekrævende kunstige scenarier, hvor man i beregningerne f.eks. kan udskifte eller ændre kilder eller ændre terrænet.
Myndighedskrav til støj er som oftest sat op til at skulle sammenholdes med beregninger. Det kan bl.a. være miljøkrav eller krav opsat i bygningsreglementer.
Til gengæld benyttes støjmålinger ofte til at finde kildestyrkerne, der indsættes i modellerne. På den vis beregnes udbredelsen fra netop de kilder, der befinder sig i området.
Hvorfor vælge 103 Rådgivende Ingeniørselskab til støjberegninger?
Hos 103 Rådgivende Ingeniørselskab har vi et team med mange års erfaring inden for støjberegninger og akustisk rådgivning. Vi er DANAK-akkrediteret til at udføre ”Miljømåling – trafikstøj”, hvilket sikrer høj kvalitet og troværdighed. Vores metoder og modeller er valideret og opdateret i henhold til de nyeste standarder.
Vi kombinerer støjberegninger med standardiserede katalogdata eller støjmålinger. Vi benytter strategisk støjkortlægning for at identificere de generende områder. Vi kan hjælpe med projektering af støjdæmpende løsninger og eventuel rådgivning om bygningsakustik for at sikre optimal lydisolering.
Hvor nøjagtige er støjberegninger?
Støjberegninger er meget nøjagtige, når de baseres på præcise inputdata (f.eks. trafikdata, vejbelægninger, topografi). Nøjagtigheden afhænger af kvaliteten af inputdataene, men med korrekte data kan beregningerne forudsige støjniveauer med høj præcision.
Hvor lang tid tager en støjberegning?
Tiden afhænger af projektets kompleksitet. En simpel beregning med få beregningspunkter eller et lille beregningsområde kan udføres på nogle timer. En kompleks beregning med mange beregningspunkter eller et stort beregningsområde kan tage flere dage.
Har du brug for præcise støjberegninger og simuleringer til dit projekt? 103 Rådgivende Ingeniørselskab hjælper gerne med at udføre støjberegninger for vejtrafik. Vi udarbejder støjzonekort og facadestøjkort for at visualisere støjproblemer og analysere og optimere støjdæmpende foranstaltninger.
Har du brug for at dokumentere støjniveauer i forbindelse med VVM-undersøgelser, lokalplanlægning og miljøgodkendelser, så kontakt vores ekspert.

