Hos 103 Rådgivende Ingeniører sikrer vi, at jeres højtaleranlæg fungerer optimalt. Med STI- og STIPA-målinger hjælper vi jer med at opfylde lovkrav og sikre, at alle meddelelser bliver hørt og forstået.

Hvad er STI og STIPA?


STI – Speech Transmission Index

STI er en måleenhed for taleforståelighed. Den angives på en skala fra 0 til 1,0:

  • 0 = Dårlig taleforståelighed
  • 1,0 = Fremragende taleforståelighed

STI kan både beregnes i software samt måles i kontrollerede omgivelser.  STI målinger kan tage ca. 15 min

STIPA – Speech Transmission Index for Public Address Systems

STIPA er en hurtigere version af STI, specielt udviklet til måling af taleforståelighed i et højtaleranlæg. En STIPA-måling tager kun 15-30 sekunder og udføres med et moduleret signal, der sendes gennem forstærker og højttalere.

STI-skala: Kvaliteten af taleforståeligheden


Nedenfor ses en arbitrær STI-skala med STI værdier og kvaliteten af taleforståeligheden.

  • 0,00 – 0,30: Dårlig
  • 0,30 – 0,45: Ringe
  • 0,45 – 0,60: Acceptabel
  • 0,60 – 0,75: God
  • 0,75 – 1,00: Fremragende

Denne skala viser, hvordan STI-værdien hænger sammen med kvaliteten af taleforståeligheden.

STI, STI-måling, STIPA, Akustik, støj

Hvorfor er STI og STIPA vigtigt?


1. Sikkerhed og lovkrav

I nød- og alarmsituationer er klar kommunikation afgørende. Ifølge EN 54-16 og EN 54-24 skal nødannonceringssystemer opfylde minimumskrav til taleforståelighed. I Danmark er disse krav integreret i og Arbejdstilsynets retningslinjer for støj og akustik.

  • Metrostationer, lufthavne og togstationer skal sikre, at annonceringer er forståelige, selv under støjende forhold.
  • Skoler, hospitaler og plejehjem skal garantere, at meddelelser når frem til alle, herunder personer med nedsat hørelse.
  • Industrielle virksomheder skal overholde arbejdsmiljølovens krav til støj og kommunikation.

En betragtes som utilstrækkelig og kan medføre  sikkerhedsmæssige og juridiske risici.

2. Bedre arbejdsmiljø og komfort

Dårlig taleforståelighed kan føre til:

  • Misforståelser og forsinkelser
  • Øget stressniveau blandt brugere og medarbejdere
  • Nedsat produktivitet i undervisnings- og arbejdsmiljøer

Ved at optimere STI-værdien sikrer I, at meddelelser – uanset om det er rutineinformation eller nødopkald – når frem klart og tydeligt.

Typiske udfordringer med taleforståelighed


STI, STIPA, Højtaler, støj, akustik

Der er flere almindelige problemer, der kan påvirke taleforståeligheden i et rum eller via et højtaleranlæg:

  • Efterklang opstår, når store, hårde overflader reflekterer lyd. Dette kan løses med akustiskregulering ved hjælp af lydabsorberende materialer.
  • Baggrundsstøj fra ventilation, maskiner eller mennesker kan forstyrre taleforståeligheden. Lydisolering af kilder og optimering af PA-systemet kan hjælpe.
  • Forkert højttalerplacering, hvor dækning og retning ikke er optimal, kan også være et problem. Præcis justering af placering via måling og simulering kan løse dette.
  • Forvrængning i lydsystemer på grund af dårlig udstyrskvalitet eller indstilling kan påvirke lydkvaliteten. Kalibrering og opgradering af udstyr kan forbedre situationen.

Eksempel: I en metrostation kan efterklang og støj fra toge og rejsende reducere STI-værdien til under 0,4, hvilket gør annonceringer helt uforståelige. Via. en STIPA-måling kan man finde ud af, hvor problemerne opstår og ændre på opstillingen af højtaleranlægget, så STI-værdien hæves til 0,6-0,75, hvilket sikre klare og tydelige annonceringer

Sådan måler og arbejder vi med STI og STIPA


103 rådgivende Ingeniørselskab råder over udstyr til måling af STIPA.

Her er et eksempel på et måleprogram:

  • Måling udføres ved brug af omnidirektionel højtaler indstillet med STIPA signal og med et lydeffektniveau passende til ’Raised Voice’ / ’Øget stemme’
  • Højtaleren placeres i en højde af 1,6m og placeres hvor det må antages at en talende person kunne stå.

  • Måling af STIPA udføres i kontrolpunkter i en højde af 1,2m
  1. Undersøgelse: Vi analyserer rummets akustik og jeres højtaler anlæg.
  2. Måling: Vi bruger specialudstyr til at måle:
    • STI- og STIPA-værdi
    • Efterklangstid
    • Baggrundsstøj
  3. Simulering og analyse: Vi bruger avanceret software til at kortlægge lydspredningen og finde svage punkter.
  4. Rapport og rådgivning: I får en klar rapport med:
    • Nuværende STI-værdi
    • Konkrete forslag til forbedringer
  5. Implementering og opfølgning: Vi hjælper med at gennemføre ændringer og måler igen for at sikre, at systemet nu lever op til kravene.

FAQ/Ofte stillede spørgsmål


Hvor ofte skal STI måles?

  • Ved nyinstallation af PA-systemer
  • Efter større ændringer i rummet eller systemet
  • Hvis der er klager over dårlig taleforståelighed

Kan STI forbedres uden store ombygninger? Ja! Ofte kan små justeringer af højttalere, lydindstillinger eller akustik gøre en stor forskel.

Hvad koster en STI-måling? Prisen afhænger af projektets størrelse. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

 

Har I spørgsmål til STI- eller STIPA-måling? Ring eller skriv til os her – vi hjælper gerne.

Hvorfor vælge 103 Rådgivende Ingeniørselskab?


Eksperter i akustik og STI-målinger siden 2005

DANAK-akkrediteret laboratorie – præcise og pålidelige resultater

Skræddersyede løsninger, der passer til jeres behov

Dokumentation, der lever op til lovkrav